CP Kelco

En samlet storageløsning baseret på all-flash har løftet to vidt forskellige it-miljøer hos CP Kelco – og sænket skuldrene i it-afdelingen. Frustrationer over lang latency, ustabilitet og manglende mulighed for troubleshooting er på få dage blevet afløst af medarbejderbegejstring over væsentlig højere hastigheder og tillid til systemerne. CURAit har rådgivet om og implementeret den virtuelle NetApp-løsning.

Copenhagen Pectin og den amerikanske fødevareproducent Kelco fusionerede i 2000, og produktionsfabrikken CP Kelco i Danmark er i dag global producent af specialingredienser til marmelade, slik og bagværk.

LATENCY BESLAGLAGDE 30 PCT. AF ARBEJDSTIDEN
It-afdelingen i CP Kelco gør en dyd ud af at være fremsynet og er mere progressiv i sit valg af teknologier end gennemsnittet. For år tilbage samlede man storagekapaciteten i én virtuel løsning med skarp adskillelse mellem miljøerne. Det har været en succes i forhold til at udnytte ressourcerne på tværs og reducere energiniveauet. Dog begyndte storageløsningen at vise alvorlige alderdomstegn.

-I produktionen kæmpede vi med disk latency på 80100 millisekunder, hvilket er alt for højt. Jeg brugte 30 pct. af min tid på at følge op på hastigheder og performance i produktionen, og medarbejderne var frustrerede. Hastighed, stabilitet og redundans stod derfor øverst på min ønskeliste, siger Henrik Parbo, Manufacturing IT Engineer.

INDSIGT I MASKINRUMMET
I administrationsmiljøet savnede Allan Hallin, Senior IT System Administrator, en mere sikker drift af det europæiske datacenter, som er placeret i Danmark, samt mulighed for at problemløse.

-I kontormiljøet har vi brug for kapacitet. Vi servicerer ca. 1300 pc’er 365 dage om året på tværs af Europa og skal derfor have sikkerhed for, at alle har problemfri adgang til applikationerne. Derudover savnede vi nemmere administrationsværktøjer og muligheden for at tage temperaturen på enhederne i maskinrummet, siger Allan Hallin.

”DE GÅR HELE VEJEN”
Allan Hallin og Henrik Parbo kom i kontakt med CURAit gennem en fælles samarbejdspartner. Beskeden fra denne lød, at CURAit går hele vejen. At de ikke lader kunden hænge i luften, men løser alle opgaver, uanset hvor krævende de måtte være.

-Det lød appellerende, for udover nye funktionaliteter, der skal løse vidt forskellige behov i hhv. produktions- og administrationsmiljøet, var service en meget vigtig parameter for os. Vi inviterede forskellige partnere til at give et bud, og selvom den løsning, som CURAit anbefalede – en 100 pct. SSD NetApp storageløsning – var lidt ekstravagant i forhold til vores nuværende behov, var vi ikke i tvivl om, at denne ville geare os til mange års vækst, siger Allan Hallin.

-Vi var heller ikke i tvivl om, at CURAit var i stand til at holde, hvad de lovede. Rådgivningen var yderst kompetent, tilbuddet landede prompte i indbakken, og de lagde gode kræfter i selve planlægningen af implementeringsprocessen. De overraskede os positivt ved at gå seriøst til værks og være bevidste om, hvad det ville kræve at lykkes med opgaven, siger Henrik Parbo.

AFSINDIGT HURTIGE HASTIGHEDER
På tre dage var den nye storageløsning sat i drift uden nedetid eller påvirkning på produktionen. Produktionsmiljøet kører fortsat 100 pct. isoleret, men en virtuel storage controller opdeler NetAppløsingen i logiske enheder, så hhv. administration og produktion har adgang til hvert deres miljø og kan få indblik i alt, hvad der foregår.

-Vi har fået et storagesystem på 42 TB data, som giver os tilstrækkeligt kapacitet de næste mange år. Udnyttelse af pladsen med deduplikering gør, at vi har fået en pladsbesparelse på 60 pct. Det har virkelig overrasket mig, at vi er kommet op på så højt et tal. Og det bliver endnu større, for vi er ikke færdige med at migrere alle administrative data endnu, siger Allan Hallin.

-I produktionen er latency reduceret til 0,5 millisekunder, IOPS er flere hundrede gange hurtigere end før, og den tid, vi tidligere brugte på at søge efter data, er forbedret med en faktor 10. Spekulationer om, hvordan vi skal gruppere diske, er helt irrelevante. Hastighederne er afsindigt hurtige. I dag bruger jeg ikke længere tid på performanceproblemer, og jeg får klap på skulderen af it-operatørerne i produktionen, siger Henrik Parbo.

-CURAit har virkelig leveret varen. Det er rigtigt set af dem, at vi havde behov for markedets Rolls-Roycemodel inden for storage. Det har løst mange af vores udfordringer med et snuptag og stiller os utrolig stærkt i forhold til at drive den europæiske forretning. Vi har fået al den fleksibilitet og de funktionaliteter, vi kunne ønske os – og vi er mere end klar til fremtiden, slutter Allan Hallin.

FAKTA OM LØSNINGEN:

  • STORAGESYSTEM FRA NETAPP, 100 % SSD
  • 100 PCT. ISOLERET STORAGEDESIGN VIA NETAPP SVM
  • VEEAM BACKUP & REPLICATION

Samarbejdspartnere