Leman

PROBLEMKNUSER OG KOMPETENCECENTER
Efter at have løst et vanskeligt problem med signaludfald på LEMAN’s lager i Greve er CURAit blevet knyttet tæt til drift og udvikling af LEMAN’s it-infrastruktur. Ifølge LEMAN’s it-chef er CURAit både en uundværlig problemknuser og et stærkt kompetencecenter, der bruger tiden på at skabe løsninger i stedet for lange rapporter.

Den globale transport- og speditionsvirksomhed LEMAN A/S er siden sin etablering i 1900 vokset ud over Danmarks grænser. It-afdelingen i Padborg dækker 450 brugere fordelt i Danmark, Sverige, Norge og UK og har traditionelt set selv udviklet it-systemer, implementeret dem og holdt dem i drift. It-infrastrukturen integrerer med Finland og USA, som drifter og vedligeholder lokalt.

TILBØD NO CURE, NO PAY
Tilbage i 2011 oplevede LEMAN store daglige udfordringer med netværket på lageret i Greve. Trucks mistede forbindelsen til netværket, så varer ikke kunne registreres automatisk. Dette forlængede arbejdsprocesserne betydeligt og minimerede effektiviteten.

”Både vi og vores forskellige it-leverandører var overbeviste om, at problemet skyldtes en netværksfejl. Vi kendte ikke CURAit i forvejen, men de tog kontakt til os på rette tidspunkt. Vi stod med et konkret problem, som ingen af vores øvrige it-leverandører var i stand til at finde en løsning på. Så vi gav dem chancen. De tilbød no cure, no pay, og det viste jo et stort commitment fra deres side, tænkte jeg,” fortæller Uffe Sørensen, it-chef i LEMAN A/S.

”Det overraskende var, at CURAit hurtigt udarbejdede en analyserapport, fik problemet isoleret og konkluderede, at det var kommunikationskollisioner på en server, der genererede støj. Dermed havde det intet med netværket eller lageret at gøre,” siger han.

OVERTOG ROLLEN SOM TÆT RÅDGIVER
Uffe Sørensen blev nysgerrig på CURAit’s vidensniveau og kompetencer udover problemknuseri. Derfor lagde de sammen en plan for, hvordan infrastrukturen for Danmark, Norge, Sverige og UK kunne forbedres.

”CURAit har været med til at designe og planlægge opgraderingen af vores nye infrastruktur siden 2012, og de er vores tætte rådgiver og sparringspartner. Det er nu dem, der implementerer, tester og vedligeholder alt, og de har overtaget opgaver fra nogle af de andre it-leverandører, vi tidligere samarbejdede med. De har bidraget til, at vores infrastruktur er optimeret og innovativ, og at vores processer derfor er væsentlig mere effektive,” siger Uffe Sørensen.

It-afdelingen, der tidligere var delt på to danske lokationer, er nu samlet i Padborg, som styrer alt ved hjælp af elektronisk overvågning.

”Vi har givet vores infrastruktur et boost ved at implementere løsninger med virtuel teknologi og holder 450 pc’er i drift. Vores serviceomkostninger er reduceret, og vi bruger mindre strøm. Vi har fået en virkelig dygtig samarbejdspartner i CURAit og har derfor været i stand til at reducere antallet af samarbejdspartnere på it-fronten. Sammenlagt bruger vi langt færre administrative ressourcer på vores infrastruktur end tidligere,” siger Uffe Sørensen.

TIDEN BLIVER BRUGT PÅ LØSNINGER, IKKE RAPPORTER
Ifølge Uffe Sørensen sætter LEMAN især pris på, at de to parter forstår hinanden, og at CURAit får løst problemerne hurtigt.

”Tiden bliver brugt på at skabe løsninger i stedet for alenlange rapporter. Vi diskuterer ikke så meget og får fuld værdi for pengene. Og så oplever vi altid en parathed til at hjælpe. Det imponerer mig, at de så hurtigt og så præcist kunne sætte fi ngeren på vores it-udfordringer. Den viden og kompetence, de besidder, har vi brug for i vores virksomhed,” slutter Uffe Sørensen.

HVAD FREMHÆVER LEMAN VED CURAit?

  • HØJT VIDENSNIVEAU OG HØJ TROVÆRDIGHED
  • COMMITMENT ‒ NO CURE, NO PAY
  • PROBLEMKNUSER OG LØSNINGSORIENTEREDE
  • DYGTIG SAMARBEJDSPARTNER OG FÆLLES FORSTÅELSE


HVAD HAR LEMAN FÅET?

  • REDUCERET SERVERPARKEN FRA TI TIL FEM SERVERE
  • VIRTUALISERING FRA VMWARE
  • STORAGELØSNING FRA NETAPP
  • BACKUPLØSNING FRA VEEAMNY SWITCH INFRASTRUKTUR
  • NY CENTRAL WIFI LØSNING
  • DELL SONICWALL HA FIREWALL CLUSTER

Samarbejdspartnere