UNICEF Danmark

HJÆLP TIL VERDENS BØRN ER AFHÆNGIG AF INNOVATIV IT OG HØJ OPPETID
Efter i mange år at have bevist sit værd som it-leverandør for UNICEF er CURAit blevet børneorganisationens centrale sparrings- og it-samarbejdspartner. Med mange tv-kampagner og call center-aktiviteter hver aften er UNICEFs bidrag til verdens børn afhængige af, at it-systemerne fungerer i realtid. UNICEF går målrettet efter at få den bedste it-service og træffer ikke en eneste beslutning uden at have sparret med CURAit.

UNICEF er verdens største humanitære børneorganisation, som arbejder med langsigtede udviklingsprojekter og nødhjælp i 156 lande. UNICEF Danmark, som er én af de 35 nationale komitéer, der samler penge ind til UNICEFs arbejde, blev stiftet i 1954 og har 65 medarbejdere. UNICEFs økonomi er 100 pct. baseret på private bidrag, og netop derfor er det helt afgørende for organisationen, at de systemer, der understøtter medarbejdernes arbejde og indbetalinger fra bidragsydere fungerer i realtid ‒ altid.

”Vi har call center-aktiviteter hver aften, og hvis online betalinger ikke kan gå igennem, eller bidragsyderne ikke kan logge sig ind på vores site, går det ud over hjælpen til verdens børn. Hvis der opstår en akut katastrofe ude i verden, og vores it-system ikke fungerer umiddelbart efter et tv- eller radiospot, så har det store konsekvenser for de mange børn, vi ønsker at hjælpe. Derfor er vores hjælp afhængig af, at it-systemerne altid virker,” siger Thomas Reider Andersen.

ALT ER KONSOLIDERET OG VIRTUALISERET
UNICEF har arbejdet tæt sammen med CURAit i en årrække, men samarbejdet er eskaleret efter en omlægning af it-afdelingen og øget fokus på at optimere al it.

”I dag er CURAit så tæt på vores organisation, at jeg ikke træffer en eneste beslutning uden at have sparret med dem. Vi har ikke en it-chef ansat længere ‒ vi har CURAit,” siger Thomas Reidar Andersen, administrationschef i UNICEF. CURAit har rådgivet om og opbygget en ny it-platform for UNICEF Danmark og UNICEF Island, der får understøttet sin it i Danmark.

”Vi har store datamængder, og vores behov for kapacitet er stigende. Så vi ønskede en platform med større skalerbarhed og yderst stabil drift. Alt er konsolideret og virtualiseret. Vi har fået state-of-the-art storage fra NetApp, virtualisering fra VMware. Og derudover har vi fået virtuelle desktops til alle brugere,” siger Thomas Reidar Andersen.

I dag har UNICEF en medarbejder fra CURAit fast tilknyttet tre dage om ugen, som udvikler, drifter, vedligeholder samt yder support 24/7.

BIDER SKEER MED DE STORE IT-HUSE
Forretningsværdien for UNICEF ligger i høj grad i den service, CURAit leverer, og Thomas Reidar Andersen er imponeret over CURAits professionelle tilgang.

”For os vejer det tungere, at vi får den bedste service, end at vi får den laveste pris. Og CURAit har bevist igen og igen, at de forstår vores forretning, og at de også brænder for vores sag. De er lynhurtige til at løse eventuelle udfordringer på vejen og virkelig gode til at begrunde de valg, de anbefaler. De rådgiver ud fra de infrastrukturløsninger, de tror fuldt og fast på ‒ og har også bevist, at de ikke vil have ordren for enhver pris. Hvis vi ikke vælger den løsning, de mener er den rigtige, ønsker de ikke at supportere den,” siger han. ”Det vidner om høj integritet.”

”Af et forholdsvist ungt og lille it-selskab at være er jeg imponeret over, at de er i stand til at servicere os så professionelt. Deres salgsproces bygger på både forretningsmæssig rådgivning og teknisk spidskompetence, og i min optik bider de skeer med de store it-huse,” slutter han.

HVAD FREMHÆVER UNICEF VED CURAit?

  • PROFESSIONALISME OG FAGLIG DYGTIGHED
  • HØJ INTEGRITET
  • HØJT SERVICENIVEAU
  • ERSTATNING FOR IT-ANSVARLIG – TÆT SPARRINGS- OG SAMARBEJDSPARTNER


HVAD HAR UNICEF FÅET?

  • VIRTUALISERING FRA VMWARE
  • VDI FRA VMWARE
  • STORAGELØSNING FRA NETAPP MED FLASHCASH
  • SERVER FRA CISCO
  • BACKUPLØSNING FRA VEEAM
  • CISCO SWITCHE
  • DELL SONICWALL HA FIREWALL CLUSTER
  • AVAYA TELEFONSYSTEM

Samarbejdspartnere