Dykon A/S

“Det handler ikke kun om økonomi, men også om ekspertise”
Det var ikke kun den kontante besparelse med også større fleksibilitet, bedre IT-sikkerhed og eksperthjælp, der afgjorde sagen, da Dykon skiftede fra selv at drive deres servere til at outsource opgaven.

Mange virksomheder vil i de kommende år stå ved en skillevej, hvor de skal vælge, enten at erstatte udtjent udstyr med ny, dyr teknologi og selv stå for drift, IT-support og sikkerhed – eller outsource opgaven til en ekspert-virksomhed.

Det var situationen for Dykon A/S, en af Nordeuropas førende producenter af dun-dyner og puder, som alle bliver fremtillet på fabrikken i Lunderskov ved Kolding.

– Vi havde nogle servere, som vi ikke selv havde kompetencerne til at vedligeholde og servicere. Det er ikke fuldtidsjob, så vi kan ikke ansætte en mand til kun at varetage det. Samtidig var serverne ved at være så gamle, at de skulle skiftes inden for en årrække. Vi fik et tilbud på, hvad det ville koste, og det ville være en større udskrivning, siger Steffen Ratchke, økonomichef i Dykon.

Frem for at investere i ny teknologi og fysisk setup, med de omkostninger det medfører til køl, strøm og drift, valgte Dykon i stedet at gp over til CURAit’s Cloud Hosting samt at outsource IT-driften til CURAit.

– De kom med en plan for, hvordan vi kunne optimere vores IT hen over de næste par år. Selvom de måske selv fik mindre ud af det på sigt, så lavede de den bedste plan for os, og det var grunden til, at vi valgte dem, siger Steffen Ratchke.

Besparelse og fleksibilitet
Selv om økonomien selvfølgelig var en del af beslutningen om at outsource IT-drift og hosting, så var det faktisk ikke den afgørende grund, siger Steffen Ratchke.

– Det er også ekspertisen, vi har købt ind på, og sikkerheden i, at der bliver holdt øje med tingene og at alt er opdateret. Jeg synes, det er mere sikkert, at vi har det liggende ovre ved CURAit, som har forstand på det, frem for mig, som ikke er ekspert. De laver jo ikke andet end det, og har folk, der er rigtig dygtige til de ting her.

At få serverne hostet, frem for selv at havde dem stående, giver også en anden fordel for virksomheden i form af øget fleksibilitet. Det er let at skalere kapaciteten op og ned efter behov, hvis organisationsændringer, nye IT-systemer eller ændringer i krav til datasikkerhed kræver det.

– Det var helt klart en del af overvejelserne, at hvis vi havde behov for mere serverkapacitet, så kunne de skrue op og ned uden problemer, i stedet for vi skulle ud at købe noget ny hardware selv, siger Steffen Ratchke.

Mere effektivitet og bedre sikkerhed med M365
Ved at vælge M365 har Dykon opgraderet deres sikkerhed, samtidig med at medarbejder har adgang til alle de populære Office-apps, de er vant til at arbejde på. Systemet har også hjulpet med at effektivisere arbejdsgangene.

– Vi har fået automatiseret udrulninger af nye pc’er gennem CURAit og M365. Hvis der for eksempel kommer en ny salgsmedarbejder, så udruller den selv de programmer og adgange, der skal på, frem for at man skal sidde og huske, hvad der skal være. Så vi har fået optimeret processer den vej igennem, siger Steffen Rathcke.

Overflytningen af data fra de lokale servere i huset og til CURA Cloud Hosting foregik nemt og smertefrit og blev klaret med vejledning over Teams. Medarbejderne var allerede vant til at tilgå data via skyen, så det var en let overgang også for dem, fortæller Steffen Ratchke.

– Brugerne har ikke mærket noget på den front, for vi har egentlig bare taget et stik fra et sted og flyttet det til et andet sted. Arbejdsgangene har kørt videre på samme måde og der har ikke været noget nede-tid eller ting, som ikke kunne tilgås. Det har været fedt i processen her, at der ikke er nogen, det er gået ud over eller som har syntes, det var træls. Det har bare kørt, siger Steffen Ratchke.

CURA Managed Services
Valget af CURA Managed løsningen, hvor medarbejderne kan henvende sig og få hjælp og support, har Dykon ikke fortrudt.

– Det er mig, der står for IT i virksomheden, samtidig med at jeg står for økonomien – og IT-delen skal ikke fylde særlig meget i hverdagen, det skal bare fungere. Derfor valgte vi at outsource det, siger Steffen Rathcke.

Støder virksomheden på udfordringer, hvad end det drejer sig om den daglige drift eller en sikkerhedstrussel, har de altid adgang til konsulenter med netop det specialområde. Det giver en stor sikkerhed i hverdagen.

– Det er noget vi bruger jævnligt, og vi får altid super hjælp derinde. Det har også taget lidt af vægten af mine skuldre, at vores medarbejdere selv kan ringe ind og få hjælp, i stedet for at det hele skal gå gennem mig, siger Steffen Ratchke.

Han kan nu koncentrere sig om at passe dynefabrikken i stedet for at bakse med IT-sikkerhed og vedligeholdelse af servere.

Fakta: Disse løsninger valgte Dykon
Cura Managed Service – overvågning og vedligeholdelse af IT-miljøet, så det altid er opdateret, og tager sig af fejludbedring og patching, så sikkerheden er gå god som muligt. CURAit står også klar med IT-hjælp og support til medarbejderne. Læs mere om CURAit’s forskellige managed services her: https://www.curait.dk/managedservices

M365 – giver medarbejderne adgang til bl.a. lagringsplads og alle de populære Microsoft-applikationer som Word, Office-pakken, Excel og Teams igennem skyen. Læs mere her: https://www.curait.dk/modernworkplace

CURA Cloud Hosting – Cura står for drift af servermiljøet, inklusiv overvågning og patchning. Dykon har adgang til alle sine vigtige data i skyen og sparer ressourcer til indkøb og vedligeholdelse af hardware. En cloud-løsning gør det også nemmere for virksomheden at skalere op og ned. Læs mere om fordelen ved en cloud-løsning her: https://www.curait.dk/hosting

Samarbejdspartnere