Hoffman

HURTIG OG SUCCESFULD SAMMENLÆGNING AF DATACENTRE I NORDEN
Entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S har på kort tid og uden vanskeligheder lagt sit datacenter sammen med det svenske søsterselskab Veidekke Sverige AB. Fire leverandører deltog i udbuddet, og CURAit vandt overbevisende med sin effektive tilgang og korte processer. Det fælles datacenter opfylder alle krav, performer godt og sparer plads og energi.

Hoffmann A/S har for længst rundet de 150 år og er Danmarks ældste entreprenørvirksomhed. Virksomheden står bag utallige bygningskonstruktioner, herunder erhvervsbyggerier, storcentre, anlægs- og betonarbejder. I 2000 blev Hoffmann opkøbt af norske Veidekke ASA, som er en af Skandinaviens største og hurtigst voksende entreprenører og ejendomsudviklere med 7.000 ansatte og en omsætning på ca. 25 mia. kroner. Veidekke har derudover et datterselskab af samme navn i Sverige.

I Norge er al it-drift outsourcet, men i Sverige og Danmark har man haft to næsten identiske datacentre in-house. For at udnytte den samlede it-kapacitet besluttede man at sammenlægge de to datacentre på ny hardware i ét eksternt hostet datacenter.

”Med et fælles datacenter kan vi tilbyde fælles løsninger i både Danmark og Sverige og udnytte serverkraften og storagesystemerne endnu bedre. Vores it-infrastruktur skal understøtte udviklingen og planlægningen af det moderne byggeri, som kræver hurtighed, fleksibilitet og høj kapacitet til at håndtere tunge visualiseringsmodeller. Derfor gav det god mening at samle kapaciteten ét sted, spare på omkostningerne og reducere plads- og energiforbruget,” siger Thomas Helt, it-chef, Hoffmann A/S.

Valgte 100-meter-mesteren
Hoffmann og Veidekke Sverige lavede et fælles udbud og inviterede en svensk og tre danske leverandører. To løsningsforslag gik videre til næste runde, og CURAit vandt overbevisende.

”Selvom CURAit er et mindre it-konsulenthus og var i konkurrence med meget kendte leverandører, havde vi tillid til CURAit lige fra første præsentation. Vores svenske søsterselskab, som er større end os, var helt enige. De pegede ligesom os på CURAit som den bedste leverandør med den bedste løsning. CURAit skulle bruge mindre tid og færre ressourcer på hele processen, lige fra design til implementering,” siger Jesper Østerdal, systemadministrator, Hoffmann A/S.

”CURAit var serviceleverandør til det danske datacenter før sammenlægningen, så vi vidste i forvejen, at de er 100-meter-mester i NetApp og VMware. Til præsentationen gav de os det klare indtryk, at de ved, hvad de laver, og de kunne med stor nøjagtighed sige, hvor lang tid det ville tage dem at løse opgaven,” siger han.

Same, but different
Opgaven gik på at skabe et miljø, som meget ligner det, de to lande havde i forvejen. Det var vigtigt at fortsætte ud af samme spor og løbende bygge ovenpå. Dog er der en række konkrete forbedringer ved den nye løsning, som CURAit har designet til Hoffmann og Veidekke Sverige.

Løsningen består af nye HP-servere til VMware, samt nyt Netapp storagesystem baseret på 100% SSD, samt 10 Gbit HP-netværk. Vha. Veeam bliver der lavet backup lokalt, og alle data replikeres fra Danmark til Sverige. Her er der som en del af løsningen lavet et disaster recovery site.

Storage fylder nu en tiendedel
”Mængden af fysiske servere er reduceret til næsten det halve, og storagesystemet fylder nu en tiendedel. Det giver os ganske betydelige besparelser på licensomkostninger og elregningen,” siger Jesper Østerdal.

”Derudover er der langt flere features i det system, CURAit har designet. Det var en af grundene til, at vi fandt det mere attraktivt. Det er en fordel, at vi ikke skal betale for ekstra funktionalitet, hver gang vi får en ny server,” siger han.

Besparelsen ved at nedlægge de to datacentre og etablere ét nyt er betragtelig i både Danmark og Sverige, og virksomhederne har ydermere fået energitilskud fra Energistyrelsen gennem EIQ Energy Intelligence.

Nem og hurtig migrering
Det er en meget stor opgave, Hoffmann og Veidekke har fået løst. Alligevel er processen med at sammenlægge de to datacentre forløbet bedre og hurtigere end forventet. Både Thomas Helt og Jesper Østerdal er overraskede over, hvor nemt det har været at migrere data fra ét miljø til et andet.

”Jeg er imponeret over, at vi på blot syv dage havde et helt nyt datacenter. Implementeringen forløb smertefrit, og opgaven blev løst inden for aftalt tid. Vi følte undervejs, at opgaven var i meget trygge og erfarne hænder hos CURAit. De har været effektive fra start til slut. Vi har fået meget kraftigere servere og storagesystemer i forhold til før, som samtidig er mere agile og omkostningsbesparende end det gamle datacenter. Og så fylder det meget lidt i forhold til det gamle. Vi føler os godt klædt på til fremtiden,” siger Thomas Helt.

Fakta om løsningen

  • VIRTUALISERINGSSERVERE FRA VMWARE
  • SERVERE FRA HP
  • SWITCHE FRA HP
  • STORAGESYSTEM FRA NETAPP, 100% SSD
  • BACKUP OG RESTORE FRA VEEAM

Om Hoffmann

Hoffmann er en entreprenørvirksomhed med speciale i erhvervsbyggeri, tekniske installationer, anlægsarbejder samt renoveringsprojekter. Virksomheden blev etableret for over 150 år siden og har i dag over 500 medarbejdere. Hoffmanns mål er at være Danmarks bedste entreprenørvirksomhed med en lønsomhed på 5 pct., en vision om et skadefrit Hoffmann og et fortsat lavt sygefravær på under 2,5 pct. Blandt Hoffmanns byggerier kan nævnes Microsofts ny hovedsæde i Lyngby, flere storcentre på Sjælland, samt opførelse af et nyt multikulturhus for Sønderborg Kommune.

Samarbejdspartnere