NoriDane-Foods-case-referencer

NoriDane Foods

Med CURAit som sparringspartner har tradingvirksomheden NoriDane Foods fået mere tid til de værdiskabende opgaver, bedre overblik over organisationen og kontante besparelser på IT-budgettet.

En sparringspartner, som også kunne hjælpe med komplekse problemstillinger og fremtidssikre IT-løsninger var på ønskesedlen, da virksomheden NoriDane Foods skulle vælge en ny IT-serviceprovider.

”Vi har valgt en approach, hvor vi outsourcer alt, som ikke er en del af vores kernekompetence, til nogen, som har know how inden for det område. CURAit kunne levere både en skarp pris og et setup, som meget godt matchede det, vi ledte efter. En afgørende faktor var desuden, at de interesserer sig for, hvordan vores forretning er sat op og har lyst til at følge med os i vores udvikling,” siger Alexander Christoffersen, Head of Compliance & Organizational Development hos NoriDane Foods.

Virksomheden, der handler med kødprodukter og andre fødevarer til hele verden, er igennem en årrække vokset fra få medarbejdere til over 80. Med en større organisation er fulgt nye krav til både udstyr, IT-sikkerhed, kapacitet og opsætning.

”Her har CURAit været med til at udpege områder, som vi skulle justere på og rydde lidt op i, for at få en opsætning, som fungerer optimalt for os med den størrelse, vi har nu. De hjælper med at udvikle et IT-setup, som er fremtidssikret og er skalerbart, hvis vi fortsætter med at fra 100 til fx 500 medarbejdere,” fortæller Alexander Christoffersen.

 

Kontante besparelser
NoriDane rykkede sin hosting fra deres gamle Navision-servere over til CURAit, og det slog hurtigt igennem som kontante besparelser på IT-driften. Penge, som i stedet kan bruges på udvikling.

”Vi kunne med det samme skære ned på antallet af servere, da de nye, vi flyttede over på, har større kapacitet. CURAit har også præsenteret os for en løsning, hvor vi kan spare flere hundrede tusind årligt ved at gå fra fysiske servere over til cloud. Det er vi nu i gang med at lave en plan for, hvordan vi skal gennemføre,” siger Alexander Christoffersen.

Oprustningen kan også mærkes i dagligdagen på kontoret, hvor CURAit har stået for at bestille og opsætte nyt udstyr.

”Tidligere havde vi jævnligt nedbrud, hvor vi var nede måske en halv dag og ikke kunne arbejde. Det kan være svært at sætte en konkret pris på, hvad det koster som virksomhed, men fire timer gange 80 medarbejdere har bestemt en værdi. Den slags nedbrud har vi faktisk ikke set, siden vi flyttede over til CURAit.”

 

Hjælp til en kompleks IT-virkelighed
NoriDane har lokale kontorer i en række lande verden over, har CURAit hjulpet med at skabe bedre overblik over udstyr og sikkerhed.

”Vi har fået et monitoreringssystem, som fortæller os, hvilke computere som kommer ind på vores system. Vi kan få adgang til medarbejdernes computer, selvfølgelig med deres tilsagn, og yde support lokalt, uanset hvor det måtte være. Det giver en meget bedre brugeroplevelser for medarbejderne,” siger Alexander Christoffersen.

NoriDane har valgt en CuraManaged-løsning til internet, brugersupport og den daglige IT-drift for at undgå, at IT bliver en tidsrøver, som stjæler fokus fra mere værdiskabende opgaver.

”CURAit sørger for, at vi er compliant i forhold til Microsoft og up to date med vores udstyr. Vi har nogle rigtig fine statusmøder en gang om måneden med CURAit, hvor vi har mulighed for at give feedback til dem og de holder os up til date med, hvad der rører sig. Vi har et rigtig godt samarbejde, og det synes jeg er meget vigtigt, når man udliciterer sin IT,” slutter Alexander Christoffersen.

Samarbejdspartnere