For at kunne indsende en RMA-anmodning (Return Merchandise Authorization) hos CURAit, skal en række betingelser være opfyldt. Disse er nødvendige for at sikre en effektiv behandling og for at returneringen kan godkendes af vores leverandører.
Følgende krav skal være opfyldt:
Produktet skal være købt hos CURAit
Vi behandler kun RMA-anmodninger for produkter, der er solgt direkte af os.
Produktet skal være dækket af garanti
RMA-anmodninger kan kun godkendes, hvis produktet stadig er inden for garantiperioden.
Det korrekte serienummer skal oplyses
For at identificere produktet korrekt og sikre en hurtig behandling, er det vigtigt at det præcise serienummer indtastes ved anmodningen.
Produktet må ikke være beskadiget
Hvis produktet er fysisk beskadiget i en grad, der gør, at leverandøren ikke vil acceptere returneringen, kan vi desværre ikke behandle RMA-anmodningen.
Hvis ovenstående betingelser er opfyldt, kan du indsende din RMA-anmodning via vores online formular. Har du spørgsmål til processen, er du velkommen til at kontakte vores support.